Vi havde et problem – nu har vi en eksportvare

Landbruget fylder meget i Vesthimmerland – og det skal det blive ved med, også i en fremtid med mindre CO2-udledning

I CCUS Minifyrtårn Vesthimmerland tester man i et grønt, offentlig-privat partnerskab potentialet i pyrolysering af landbrugets biomasse, så CO2 kan bindes i jorden. Det kan den – og den løsning kan endda eksporteres.

Vesthimmerland er landbrugsland, og rigtig mange svinekoteletter og mælkekartoner har rødder i mulden ud til Limfjorden.
Det betyder også, at en hel del af landbrugsproduktionens CO2-udledning stiger op fra Nordjylland. Alene i Vesthimmerland står landbruget for 74 procent af kommunens samlede CO2-udledning.

Det gør man noget ved i det Nordjyske fyrtårnsprojekt ’CO2Vision’, der søger at opbygge et nyt erhvervsområde inden for fangst, lagring og anvendelse af CO2 – det, som også kendes som Carbon capture, utillization and storage (CCUS).

Med projektet etableres otte test- og demonstrationssites, hvor et af de dem er lokaliseret i Vesthimmerland. Projektet, som drives af Vesthimmerlands Biogas (BioCirc), Lundsby Biogas og Vesthimmerlands Kommune, har til formål at etablere et testpyrolyseanlæg, hvor biomasse fra landbruget separeres og pyrolyseres til biokul. Biokul binder CO2, der ellers ville belaste klimaet, og har samtidig en jordforbedrende kvalitet, når den spredes ud på landmændenes marker.

Separationsteknologier testes

Udfordringen er, at man på et biogasanlæg tilfører husdyrgødning og andre affaldsprodukter ind til biogasanlægget. Men da en stor del af det, der kommer ind, ofte er mere end 90 procent vand, kommer der næsten lige så meget ud igen – blot 15 til 25 procent omdannes til gas.

”Drømmescenariet er derfor, at man efterbehandler digestatet (det, som kommer ud af biogasanlægget, red.), så der kommer rent vand samt opgraderede næringsstoffer i form af nitrat, fosfor og kalium. Den rene vand kan for eksempel bruges til elektrolyse, som er en nødvendig del af PtX”, siger Karsten Hjorth, CSO i projektpartneren Lundsby Biogas.

Testsitet i Vesthimmerland undersøger i CO2Vision, hvilke separationsteknologier der skal til for at få 100 procent rent vand ud og få en restfraktion, som kan anvendes til f.eks. pyrolyse.

”Vi arbejder på en løsning, hvor for eksempel halvdelen af vandet bliver kørt tilbage til landmanden og spredt ud på marken for at tilføre marken de nødvendige næringsstoffer”, siger Karsten Hjorth.

”Vi vil gøre snavset vand rent, og få et tørt restprodukt, som er god gødning. Det er man blandt andet interesseret i, i Frankrig, som aktuelt betaler 8-12 € per tons. Det er en god businesscase for noget, vi før brugte penge og CO2 på at fragte rundt,” siger han.

Godt partnerskab

Det giver også mening på borgmesterkontoret, hvor man godt ved, at landbrugets andel af den kommunale udledning er en udfordring:

”Landbruget er en stor del af den DNA, som lokalsamfundet og erhvervet i Vesthimmerland bygger på. Det er derfor en absolut nødvendig ressource – både nu og i fremtiden,” siger Per Bach Laursen, Borgmester i Vesthimmerlands Kommune:

”Kan man ved at tænke pyrolyseteknologi ind i ligningen sænke landbrugets klimaaftryk, og dermed gøre landbruget til en markant medspiller i den grønne omstilling, så er det et godt eksempel på et grønt offentlig-privat partnerskab, som driver innovationen,” siger han.

Projektet i CO2Vision er blandt andre faciliteret af Energy Cluster Denmark, hvor Project Manager, Maria Kristiansen, ser et stort potentiale netop i en region som Nordjylland:

”I en region med meget landbrug, er et innovationsprojekt som det her i Vesthimmerland meget relevant. Ikke alene kan projektet og de gode resultater opskaleres, men der er også grobund for stor videndeling på tværs af partnerskabet og længere ud”, fortæller hun.