Grøn brint kan blive det nye sort i Mariagerfjord

Grøn brint kan blive det nye sort i Mariagerfjord

Som et smørhul i den grønne omstilling ligger Mariagerfjord tæt på underjordiske kaverner, der er velegnede til at lagre brint, og tæt på den ”motorvej” af rør, som efter planen skal lede grøn brint ned gennem Jylland til Tyskland. Derfor er et større udredningsarbejde gået i gang, som skal kortlægge fremtidig produktion og aftag af grøn brint i området – herunder de økonomiske fordele for producenter og potentielle aftagere ved etablering af en rørført brintinfrastruktur. Hydrogen Valley og det nationale distributionsselskab af gas, Evida er blandt deltagerne i projektet.

Brint bliver en vigtig komponent i den grønne omstilling, fordi den kan fremstilles på basis af vindmøllestrøm og erstatte fossile brændsler i den tunge transport og i industrielle processer. Ikke mindst i Tyskland vil der være et stort behov for grøn brint til blandt andet stålindustrien, den kemiske industri og raffinaderier, og med anlægget af den havmøllebaserede energiø i Nordsøen forventes Danmark at kunne blive storleverandør af den grønne gas til vore nabolande.

Men brint vil ikke kun blive produceret på havet. Omkring 50 landbaserede Power-to-X-anlæg, hvor sol-og vindenergi omdannes til brint eller videreforædles til e-fuels, er allerede nu på tegnebrættet, under opførelse eller i drift i Danmark – heraf ligger 8 i Mariagerfjord og omegn. Og det er ikke kun nabolande, som kan aftage brint. En række danske virksomheder forventes også at blive kunder til grøn brint – herunder virksomheder, som vil videreforædle grøn brint til metanol, ammoniak og kerosin, der kan erstatte fossile brændsler i den tunge trafik, eller fx virksomheder, som vil erstatte naturgas med brint til at opnå høje temperaturer i industrielle processer.

Etablering af et rørsystem er ”the missing link”

Men hvordan skal brinten transporteres rundt? I dag bliver langt hovedparten af brint transporteret i tryktanke på lastbiler. Brint fylder imidlertid meget og skal ved transport i tryktanke komprimeres, og det kræver en del energi. I et fremtidigt samfund med en omfattende produktion af brint er det ikke hensigtsmæssigt hverken økonomisk, energimæssigt eller trafikmæssigt at transportere gassen rundt via landevejene – her skal den føres rundt gennem nedgravede rør, som vi i dag gør med naturgas og biogas. Naturgassen til husholdninger vil blive udfaset som led i den grønne omstilling, og nogle af rørene vil kunne genbruges til transport af brint. Men der bliver også behov for nye rørføringer – og her er det vigtigt at få dokumenteret, hvor behovet er.

Til gengæld er der markante fordele ved at etablere en rørført brintinfrastruktur – ikke mindst økonomisk, når store mængder brint skal transporteres rundt blandt producenter og aftagere. Producenterne opnår desuden den fordel at kunne producere brinten mere fleksibelt og når elpriserne er gunstige, og aftagerne får med rørført brintinfrastruktur og lagerkapacitet i kaverner en stabil leverance af brint.

På baggrund heraf har Evida sammen med Hydrogen Valley, Gas Storage Denmark og Eurowind foretaget en analyse og kortlægning af et muligt fremtidigt brintlandskab i et ca. 40 kilometers bælte hen over Nordjylland, som omfatter Mariagerfjord. Projektet er et led i det overordnede nordjyske projekt CO2 Vision.

Den store grønne knap

Når Mariagerfjord er interessant i et fremtidigt brintlandskab, hænger det sammen med flere forhold. For det første er området nabo til de underjordiske hulrum i Lille Torup – såkaldte kaverner – som har en meget tæt struktur og er velegnede til at lagre brint i. Af samme grund føres den planlagte ”motorvej” af brintrør ned gennem Jylland tæt forbi kavernerne og altså gennem Mariagerfjord. Og så er Hobro i øvrigt pioner inden for Power-to-X-projekter med Hydrogen Valley, HyBalance-anlægget, Ballard Power Systems og Eurowind som vigtige aktører.

Grøn brint kan blive en afgørende ressource i Mariagerfjord i fremtiden. Vi har virksomheder, som kan og vil producere brint ud fra sol og vind, og vi har virksomheder, som kan aftage den grønne brint, hvis den kan leveres stabilt og kontinuerligt gennem et rørsystem. Men der er en del infrastruktur, som skal anlægges, inden vi kan trykke på den store grønne knap. I den infrastruktur indgår også transport af CO2. Kan vi opfange det biogene kulstof fra virksomheder inden udledning og føre det frem til andre virksomheder, der kan bruge CO2 som komponent til at fremstille fx grøn metanol, så er det samfundsmæssigt bedre end at deponere kulstoffet. Kort sagt bør den biogene CO2 fra eksempelvis biogasanlæg anvendes til produktion af grønne brændstoffer, mens fossilt CO2 bør deponeres i undergrunden. Til begge formål skal vi bruge rørføring, fortæller Morten Brandtoft, forretningsudvikler hos Hydrogen Valley, der som projektorganisation igennem 15 år har arbejdet med forretningsudvikling og konceptdesign inden for Power-to-X.

Hydrogen Valley interesseret i at høre fra virksomheder, der er nysgerrige efter at få afdækket, om de på sigt kan bruge grøn brint som råstof eller højtemperatur-opvarmning i deres industrielle produktion. Det samme gælder virksomheder, som ønsker at undersøge mulighederne for at nedbringe deres klimaaftryk ved at udnytte deres biogene CO2 til produktion af grønne brændstoffer eller lagre fossilt CO2 i undergrunden.

”Brint i rør” projektet er en del af CO2Vision, som er finansieret af REACT-EU-midler.

Artiklen er udarbejdet af Hydrogen Valley.