Spring til indhold
Pil til venstre Go back

Fælles vidensdag for partnere i CO2Vision Arbejdskraft og Kompetencer

Faglærere, virksomhedskonsulenter og ledere – alle med en central rolle i uddannelser og kurser inden for grønne bæredygtige teknologier – var med på dagen, som startede med en rundvisning på GreenLab on location. Her gav udviklingschef, Jens Høffner fra Skive College, deltagerne et indblik i parkens historie fra ide til nu, i symbiosen og i de grønne teknologier, der kendetegner den enkelte GreenLab-virksomhed.

Efter rundvisningen drog gruppen til Skive College. Her samlede Jens Høffner op på de mange indtryk og spørgsmål, deltagerne havde efter rundvisningen, inden faglærer Søren Madsen gav et oplæg om grønne og bæredygtige byggematerialer og teknikker. Det var et indlæg, hvor deltagerne fik ny inspiration til, hvordan faglærere kan implementere den grønne dagsorden og bæredygtighed i undervisningen.

På turen tilbage til Nordjylland blev dagen rundet af med fodbold-VM på fællesskærm i bussen. Der blev heppet på Danmark i stor stil, da de spillede deres første kamp mod Tunesien.

 

Vil du høre mere om CO2Vision – kontakt:

Projektleder Eva Thornberg på: et@ehnj.dk eller på 20911900.

Fakta

  • GreenLab er en grøn og cirkulær energipark, en teknologisk facilitator og en national forskningsfacilitet.
  • GreenLab tester teorier i praksis og leder efter holdbare grønne løsninger på verdens største udfordringer. 
  • Konceptet transformerer den måde grøn energi produceres, omdannes, lagres og anvendes på.

 

Konsortiet bag

da_DKDA