Spring til indhold
Pil til venstre Go back

CO2Vision netværksevent: teknologi og værdikæder

Teknologi og Værdikæder som drivere for grøn omstilling

30. oktober 2024 kl. 09.00 – 12.00
AAU Innovate, Thomas Manns Vej 25, 9220 Aalborg Øst

Kom med, når vi samler CO2Vision netværket i det første af en række events. Den 30. oktober er temaet teknologi og værdikæder, hvor vi blandt andet dykker ned i mikroøkonomi og netværksbaserede forretningsmodeller.

CO2-fangst, -transport, -anvendelse og lagring udgør en kompleks industri, der stadig er i sin spæde start. I Nordjylland arbejder CO2Vision målrettet på at fremme regionens førerposition inden for CCUS (Carbon Capture, Utilization, and Storage) og udvikle den samlede værdikæde.

Derfor inviterer CO2Vision konsortiet til en række netværksevents, der har til formål at belyse relevante emner, skabe nye perspektiver og videndele på tværs af CO2Vision netværket.

Se program og yderligere info nedenfor.

Tilmelding

Der er et begrænset antal pladser på de tre spor i break out sessions, så skynd dig at tilmelde dig.

08.30 – Registrering og netværk

09.00 – Velkomst ved Anders Brøndum Klein, Green Hub Denmark, Maria Kristiansen, Energy Cluster Denmark og Eva Thornberg, Erhvervshus Nordjylland

09.10 INNO-CCUS: Et missionsdrevet partnerskab ved Jesper Sand Damtoft, formand for bestyrelsen i INNO-CCUS og medlem af konsortiet for CO2Vision

09.20De første forskningsresultater om CCUS værdikædeopbygning ved Louise Brøns Kringelum, Lektor, Aalborg Universitet

09.40Opbygning af værdikæder inden for CCUS ved Søren Reinhold, Head of Producing Assets and CCS, INEOS

10.00 – Pause

10.15 – Break out sessions (læs mere om de forskellige spor nedenfor)

1) Forretningsmodeller i CCUS
2) Projektudvikling
3) Kompetenceudvikling

11.45 – Afrunding

12.00 – Frokost og netværk

Breakout sessions

Efter de indledende oplæg bryder vi temaerne ned i mere konkrete handlinger og går ud i break out sessions, hvor vi kan gå mere i dybden ud fra de tre overskrifter “Forretningsmodeller i CCUS”, “Projektudvikling” og “Kompetenceudvikling” i mindre workshops. Læs mere om de enkelte spor her.

Forretningsmodeller i CCUS

Workshoppen er baseret på best practices inden for aktivitetssystemer i CCUS. Som deltager får du mulighed for at vurdere din virksomheds modenhed inden for CCUS og blive matchet med andre virksomheder på samme niveau. Workshoppen afsluttes med en session hvor vi udforsker, hvordan din virksomhed kan skabe og indfange værdi gennem CCUS, samt hvilke justeringer der kan optimere din forretningsmodel.

Faciliteres af Louise Brøns Kringelum, Lektor, Aalborg Universitet.

Projektudvikling

Projektudviklingssporet er for aktører, der er interesseret i at arbejde med og udvikle sin virksomhed inden for CCUS. Hør to virksomheders korte oplæg, med hver deres udfordring/problemstilling, hvorefter der vil være fokus på at samarbejde om udfordringerne stillet af virksomhederne inden for CCUS. Få indblik i at skabe nye projekter, hvor man samarbejder med andre aktører om løsningerne.

Faciliteres af Maria Kristiansen, Project Manager, Energy Cluster Denmark.

Kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling skal bidrage til at styrke de små og mellemstore virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft inden for CCUS-relaterede kompetencer. Som deltager får du indblik i hvilke specifikke kompetencer der vil komme efterspørgsel på i omstillingen af det grønne energisystem i Nordjylland samt hvilke muligheder der findes ift. opkvalificering af ledelse og medarbejdere. Desuden får du indblik i de finansieringsmuligheder du som virksomhed kan benytte dig af.

Faciliteres af Søren Tranberg, Analysechef, Erhvervshus Nordjylland. 

Sted: AAU Innovate, Thomas Manns Vej 25, 9220 Aalborg Øst
Tid: 30. oktober 2024 kl. 09.00 – 12.00

I samarbejde med:

Konsortiet bag

da_DKDA